Sådan fungerer det

Vores historie
Nordic Tailors kom på tegnebrættet i sommeren 2015, med henblik på at skabe et attraktivt alternativ til det at finde en skrædder og gå til et skrædderi, som kunne gøre op med den "brug og smid væk" mentalitet, som vi finder rigtig mange steder i dag.
Tøjspild:
Tøjspild blev omtalt mange steder i medierne i forbindelse med modeuger, informationskampagner & TV shows, som blandt andet "Smid tøjet Danmark".
Derfor satte vi os ned for at gennemtænke problemet. Der måtte være en bedre og mere bæredygtig måde vi kunne løse problemet på.
Det resulterede i en god lang workshop på et års tid, hvor konceptet blev etableret og vi kunne herefter starte med at finpudse detaljerne. Vi ønskede at komme tøjspild til livs på en anderledes, innovativ og "moderne" måde - som kunne komme både forbrugeren og miljøet til gode. For at kunne motivere forbrugerne til at genbruge sit tøj, fremfor at købe nyt, skulle det samtidig være let tilgængeligt at få repareret, tilpasset og redesignet sit tøj. Masseforbruget skulle der altså ændres på.
Hvordan kunne man få fornyet sin garderobe uden at købe nyt tøj – lavet af nyt stof, som endnu engang forbruger nye ressourcer?
Det var det store spørgsmål.
Hvad kan man bruge en skrædder til?:
Samtidig oplevede vi, at mange var, og er, ikke helt klar over hvad man egentlig kan bruge en skrædder til. At benytte sig af en skrædder er langt mere end bare at få syet et nyt jakkesæt. Det handler mindst ligeså meget om at få tilpasset sit tøj så det sidder bedre, her kan skrædderiet f.eks. hjælpe med at lægge bukser op, sy kjolen ind eller jakkeærmerne op.
Derudover kan en skrædder hjælpe med at reparere det som du allerede har liggende i skabet. Genbrug vinder mere og mere frem, og vi kan også genbruge vores eget tøj, ved at reparere det hul som er kommet i vores jeans, eller få repareret eller udskiftet lynslåsen i sommerjakken, eller måske få nyt foer i vinterfrakken.
Der er masser af ting at bruge en skrædder til, man skal bare lige opdage det først :)

Find en god skrædder:
På den måde blev Nordic Tailors skabt. Vi har igennem årene tilpasset vores skrædder koncept løbende, så vi hele tiden er den bedste løsning for vores kunder. Vi giver vores kunder muligheden for at finde de bedste skrædderier i nærheden af dem selv, ud fra placering, kundeanmeldelser og skrædder priser. Samtidig sikrer vi alle vores kunder, at vores samarbejdspartnere lever op til kriterierne KVALITET, GODT HÅNDVÆRK og GOD SERVICE.
Vores vision er, at man som forbruger lettere kan finde en god skrædder, og samtidig kan genbruge sit tøj, om det så skal lappes, have nyt foer eller om lynlåsen skal udskiftes. Ved tilpasning af dit tøj, viser det sig at man beholder tøjet længere og dermed forlænges tøjets levetid. Det handler om at få syet ind eller ud, lagt op eller ned - så man føler sig meget bedre tilpas i tøjet.
I dag drives Nordic Tailors af to ildsjæle, Ebru Topal og Alexander Stricker, som brænder for at kunne tilbyde dig den bedste løsning inden for valg af skrædder og skrædderbestilling, samtidig med at gøre innovationen og ikke mindst håndværket til en stor del af vores skrædder koncept.
Ønsker du at bestille din næste skrædderopgave, eller er du blot nysgerrig på hvor du finder et skrædderi i nærheden af dig, så finder du en god skrædder tæt på dig lige herunder.
Log ind med