Det er kun os som forbrugere, der har magten i forhold til at være med til at spare på naturens ressourcer. Vi viser det bl.a. igennem de valg af køb, vi foretager hver eneste dag. Det er simple spørgsmål, som: “Økologisk eller ikke økologisk?” Men hvad med den måde du forbruger tøj på?
Det kan være igennem det økologiske kød, som vi finder i supermarkedet. Det kan være, at vi tager cyklen på arbejde. Men det er bestemt også igennem vores valg af tøjkøb. Hvis vi bruger og smider væk, som vi har lyst til, tænker vi slet ikke over, hvad dette medfører. Derfor viser du også din holdning igennem den måde, du vælger at genbruge dit tøj på, den måde du vælger at få tilpasset, repareret dit tøj, den måde du vælger at få forandret de slidte tøjrester til en stofpose eller andet.
Der er så mange forskellige muligheder i genbrug, det gælder bare om at få øjnene op for dem.
Før i tiden gik man til skrædderen, for at få repareret og måske fornyet sine beklædningsdele. Det var en tid, hvor pengene måske var små, og derfor valgte man at få repareret det man allerede havde, i stedet for at købe nyt.
I dag er det helt omvendt, nu skal vi benytte os af denne mulighed for at skåne den klode vi allesammen holder så meget af, og via vores valg gøre op med masseforbruget af tøj.
Hvis dine bukser måske har fået et lille hul på knæet eller er gået op i syningen, kan du stadig være bæredygtig og genbruge. Du kan også få forandret en habitjakke, som du fx ikke kan passe længere, til en stilfuld habitvest som du alligevel stod og manglede.
Blot det at få tilpasset sit jakkesæt, sine jeans eller chinos sparer du også på ressourcerne. Her bliver du glad for dit tøj, da det passer dig helt perfekt. Undersøgelser viser at jo gladere man er for sit tøj, jo mere bruger man det og jo længere tid beholder man det.
Faktisk er det sådan, at når vi smider tøj væk, smider vi samtidig de ressourcer ud, som ellers kunne være benyttet igen. Undersøgelser viser at når vi danskere smider “aflagt” tøj ud, har det omkring 80% af sin levetid tilbage.
Det er lidt uhyggeligt at tænke på, men faktisk bruger man omkring 10.000 liter vand og 3 kilo kemikalier til at producere 1 par jeans. 1 PAR JEANS!
Flere har f.eks. fået syet sine gamle slidte jeans, syet om til en personlig stofpose som kan bruge til bl.a. indkøb.
Ved at genbruge det samme stof og det samme tøj, sparer vi miljøet for disse miljømæssige ressourcer – det gør en KÆMPE forskel.